Orientering 

21-04-2025

Bestyrelsens 1. orienteringsbrev 2025
 



Orientering
Bestyrelsen sender her igen, en opfordring til at følge "Den lille Grønne's" anvisninger i forbindelse med hvad du /i som husejere skal være opmærksomme på, særligt i forhold til skel ud mod vejene.
Dvs, beskæring af buske og træer. Placering af affaldscontainer inden for skel m.m.
Vi har i bestyrelsen sendt gentagne opfordringer til nogle grundejere som ikke følger anvisningerne.
Derfor vil der også fra i år 2025 følge nye procedurer fra Bestyrelsen, til dem som ikke følger anvisningerne.

Da bestyrelsen ikke har myndighed til at forpligte grundejere til at følge de fælles regler, vil der fremover indkaldes kommunal Hegnssyn til de steder hvor grundejere ikke følger anvisninger.
Det kommunale Hegnssyn beregner en pris på kr.2100,- som tilfalder grundejeren efter besigtelsen. Såfremt husejer ikke møder frem ved Hegnssyn tillægges der omkostninger til at bringe tingene iorden iflg. Reglerne om Skel.

Beskæring: Den lille Grønne" har et fint afsnit om beskæring af Hække, buske og træer.
Beplantning skal holdes på egen matrikel og rabatten skal slås af den enkelte grundejer.
Skulle en grundejer være i tvivl om hvor ens skellinje går, så gå ind på DINGEO og tast din adresse ind. Her vil du kunne se dine skellinjer. Der skal være ryddet ind til egen matrikel og 4 meter op.

Skraldespande/ Containere: skraldespande må ikke stå placeret i rabatten ud til vores fælles hovedveje.
Skraldespande SKAL stå bag skellinjen
(se den lille Grønne).
Der opstår problemer enkelte steder, hvor der står mange skraldespande langs vejen, når biler skal passere hinanden og også ved manglende udsyn omkring hjørnegrunde.
Disse skraldespande/ containere SKAL fjernes nu og placeres bag egen skellinje.

Visne Træer og rodnet fra træer i dræn :
Vær opmærksom på træer der er gået ud og få dem fældet i tide.
Vi har haft træer, der i stormvejr har lagt sig over vejene og store visne grene der er knækket og faldet ned midt på vejene til fare for gående og trafikken.
Det er den enkelte grundejers ansvar at tilse træer på ens grund ikke er til fare for andre.Endelig er der udgift på grund af træer, hvis rødder stopper foreningens dræn. Som grundejer kan du/i få oplyst hvor drænrør løber (af bestyrelsen) og har ansvar for ikke at plante træer i nærheden eller på langs af drænrørs retning. Udgiften hertil vil blive opkrævet hos den enkelte grundejer.
Vi kan kun anbefale at få fældet de træer der står ved og tæt på drænrør.

Veje: Vi prøver at følge med de stigende nedbørsmængder og få fyldt de huller op som dette medfører. For enden af Skolemestervej ved stien ind mod Ildkuglens Grundejerforening ligger der en bunke skærver til brug for opfyldning i vejenes huller. Alle medlemmer er velkomne til at tage fra bunken og fylde huller op.
Det anbefales at grundejerforeningens medlemmer er behjælpelige med at udføre denne opgave, da det ikke kun skal være bestyrelsens medlemmer, der foretager dette. I sidste ende er det billigere at vi alle hjælpes ad, end at bestyrelsen må bestille dyre arbejdstimer udefra.
Når bunken med grus er væk, bestiller vi en ny bunke. Der er enkelte veje som Bestyrelsen er opmærksomme på, hvor renovationen har medført for dybe huller. Her vil vi sørge for opfyldninger fra vores vognmand.

Hjemmeside.
Sidst men ikke mindst kan vi oplyse at der pt arbejdes på at oprette en hjemmeside for grundejerforeningens medlemmer. Alle andre grundejerforeninger i området har sådan en og det er vist meget almindelig i 2025 at vi som medlemmer kan følge med også på dette område.
Hjemmesiden kommer til at hedde Skolemarken Grundejerforening.
Når den er klar, sender vi besked ud til jer alle med link til hjemmesiden.Med venlig Hilsen
Bestyrelsen.